HHAndersen Family Web Site

Jørgen Sørensen Stage

FamilySearch-ID:: LDYQ-P62

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Sørensen Stage	29.03.1836	Ane Larsdatter Larsdatter Nørrelund	ABT 25.09.1835

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	01.04.1861	Arnholmgård, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Dåb	14.04.1861	Horne Kirke, Søren Lundsvej 42, Faaborg, Horne Sogn, Sallinge herred,, Svendborg, Danmark
Folketælling	01.02.1901	Horne, Sallinge, Svendborg, Denmark
Stilling	BET 1895 AND 1927	Arnholmgård, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	Grdejer
Folketælling	05.11.1925	Horne, Sallinge, Svendborg, Denmark
Folketælling	1930	Horne, Denmark
Død	08.09.1943	Lydinge Gårde, Brahetrolleborg sogn, Sallinge, Svendborg, Danmark	Y
Begravelse	13.10.1943	Horne Kirke, Søren Lundsvej 42, Faaborg, Horne Sogn, Sallinge herred,, Svendborg, Danmark

Slægtskabsrapport

Navn	Art	Fødested	Fødselsdato	Dødssted	Dødsdato
Brødre & søstre
Laura Sørensdatter Stage	Søster	Horne, Sallinge, Svendborg	01.11.1865		01.10.1954
Forældre
Ane Larsdatter Larsdatter Nørrelund	Moder	Horne, Svendborg, Denmark	ABT 25.09.1835	Svanninge, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	01.01.1924
Sørensen Stage	Forælder	Horne Mark og Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	29.03.1836	Sygehus Faaborg, Sallinge, Svendborg	18.01.1925
Bedsteforældre
Jørgen Sørensen Sørensen Stage	Bedstefader	Arnholmgård, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	27.06.1792	Arnholmgård, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	29.12.1871
Bodil Kirstine Pedersdatter (Stage)	Bedstemoder	Horne, Svendborg, Denmark	06.05.1799	Horne Mark og Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	26.12.1878
Oldeforældre
Anna Andersdatter (Jørgensen. (i følge fæstebrevet hed Søren ikke Stage da han overtog fæstet efter afdøde Rasmus Nielsen Stage))	Oldemoder	Horne By og Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	DEC 1761	Horne, Sallinge, Svendborg	24.03.1823
Søren Jørgensen. (i følge fæstebrevet hed Søren ikke Stage da han overtog fæstet efter afdøde Rasmus Nielsen Stage)	Oldefader	Horne, Danmark	JUL 1764	Horne, Danmark	06.03.1831
Tipoldeforældre
Jørgen Andersen	Tipoldefader	Kirkeballe, Horne Sogn, Faaborg, Sallinge herred, Svendborg Amt, Danmark	18.04.1723	Kirkeballe, Horne Sogn, Faaborg, Sallinge herred, Svendborg Amt, Danmark	JUL 1767
Ingeborg Andersdatter	Tipoldemoder	Vestballe, Horne Sogn	05.08.1735	Horne, Sallinge, Svendborg	11.04.1814
Tiptipoldeforældre
Anders Sørensen	Tiptipoldefader	Kirkeballe, Horne Sogn, Faaborg, Sallinge herred, Svendborg Amt, Danmark	21.06.1691	Nørreballe, Horne sogn, Sallinge herred, Svendborg amt	1755
Maren Jørgensdatter	Tiptipoldemoder	Bøjden, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	1698	Kirkeballe, Horne Sogn, Faaborg, Sallinge herred, Svendborg Amt, Danmark	1761
Tip3-oldeforældre
Marie Jensdatter (Nielsen)	Tip3-oldemoder				1705
Jørgen Nielsen	Tip3-oldefader	Horne, Sallinge, Svendborg	AFT 1660	Bøjden, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	1701
Svogre & svigerinder
Mads Nielsen	Svoger	Horne, 5600, Danmark	21.12.1860	Dyrlægebolig, Svanninge Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt	21.02.1916
Nevøer & niecer
Anna Margrethe Stage Stage Nielsen (Jørgnsen)	Niece	Svanninge Mark, Svanninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt, Denmark.	14.05.1898		1992
Grandnevøer & grandniecer
Grethe Jørgensen (Svendsen)	Grandniece	Tørring	17.12.1924		2010
Grand2-nevøer & -niecer
Leif Stage	Grand2-nevø		1957
Grand2-onkler & -tanter
Anne Nielsdatter	Grand2-tante
Maren Sørensdatter	Grand2-tante
Margrethe Sørensdatter	Grand2-tante			Horne, Sallinge, Svendborg, Denmark	31.08.1809
Anna Jørgensdatter	Grand2-tante	Danmark	AUG 1761
Anders Jørgensen Tærsker	Grand2-onkel	Kirkeballe, Horne Sogn, Faaborg, Sallinge herred, Svendborg Amt, Danmark	24.06.1766	Bjerne, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	03.10.1826
Maren Jørgensdatter	Grand2-tante	Danmark	NOV 1767
Johanne Sørensdatter	Grand2-tante		ABT 1775	Bjerne, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	03.03.1855
Grand3-onkler & -tanter
Karen Andersdatter (Lauritzen)	Grand3-tante	Horne By og Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	14.01.1725	Bøjden, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	13.09.1787
Maren Andersdatter	Grand3-tante	Horne By og Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	1727	Sædding, Bølling, Ringkøbing	1813
Maren Andersdatter	Grand3-tante	Horne By og Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	1729
Søren Andersen	Grand3-onkel	Horne	1731	Horne	1787
Johanne Andersdatter	Grand3-tante	Horne	1733	Horne	1736
Andre slægtninge
Inger Andersdatter (Madsen Yven)	Grand-halvtante	Bjerne, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	25.09.1795	Bøjden, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	20.05.1847
Mads Andersen Lund gårdmand	Grand-halvonkel	Bjerne Mark, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	08.09.1797	Bjerne Mark, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	13.06.1876
Jørgen Andersen	Grand-halvonkel	Bjerne, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	MAY 1800	Bøjden, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	13.10.1866
Jens Andersen	Grand-halvonkel	Danmark	ABT 1806	Bjerne Mark, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	01.09.1850
Anders Madsen Lund Gaardfæster	Tipoldeforældres sønne-/dattersøn	Bjerne Mark, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	29.03.1830	Bjerne Mark, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	13.02.1903
Maren Madsdatter Madsdatter Lund (Mortensen Bild)	Tipoldeforældres sønne-/datterdater	Bjerne, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	07.12.1831	Horne Mark og Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	05.12.1867
Kirsten Madsdatter Madsdatter Lund (Jespersen)	Tipoldeforældres sønne-/datterdater	Horne, Sallinge, Svendborg, Denmark	23.05.1834	Bjerne, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	08.03.1900
Maria Kirstine Madsdatter Madsdt Lund (Nielsen Stage)	Tipoldeforældres sønne-/datterdater	Bjerne, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	29.05.1837	Bjerne Mark, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	02.07.1908
Mads Madsen Madsen Lund	Tipoldeforældres sønne-/dattersøn	Bjerne Mark, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	19.01.1840	Horne, Sallinge, Svendborg, Denmark	12.07.1910
Niels Madsen Lund	Tipoldeforældres sønne-/dattersøn	Horne By og Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark	13.11.1842	Bjerne Mark, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	24.05.1897
Peter Madsen Madsen Lund	Tipoldeforældres sønne-/dattersøn	Bjerne Mark, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	09.06.1845	København	05.10.1910
Dødfødt Dreng	Tipoldeforældres sønne-/dattersøn	Bjerne, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	26.07.1850	Bjerne, Horne Sogn, Sallinge herred, Svendborg, Danmark	26.07.1850

Notater


Arneholmsgård/Arneholm/Arnholm af Martin Kej Arneholmsgård/Arneholm/Arnholm Vi er helt tilbage til omkring år 1800, hvor sognets gårde, før udflytningen, lå mere eller mindre klumpet sammen i Horne by. Det var også før, den nuværende vej (A8) mellem Bøjden og Faaborg blev lavet. For at følge mig i min forklaring skal du forestille dig, du står ved kirkens P plads, og der, hvor Søren Lundsvej rammer Kirkevej, gik den lige ud og kom ud omkring Hvedholm. Det var den gamle landevej til Faaborg. På det første stykke af den vej, tæt på kirken, lå fem gårde, tre til højre og to til venstre på et stykke jord, der blev kaldt jordemodermarken. Den sidste på venstre hånd, altså længst mod øst, var matr.nr. 54 a, Arneholmsgård, som Rasmus Stage havde i fæste. De gamle papirer viser, at flere generationer af Stage familien har haft gården, så derfor kaldte folk vejen for Stagestræde. Efter udflytningen omkring 1820 kom Arneholmsgård til at ligge på nu Hornelandevej 124. Den blev i 1916 købt fri af grevskabet på Hvedholm af forpagter/fæstebonde Jørgen Sørensen Stage, der åbenbart var en driftig landmand. Da den nærliggende Egensbjerggård brændte den 8. januar 1919, købte han ca.10 ha. fra denne og lagde sammen med sit eget. I 1925 solgte han en parcel på 3,5 ha., til en datter og svigersøn, der opførte bygninger og drivhuse og anlagde gartneriet Arnhøj. Jeg ved ikke, hvad tid, Jørgen Sørensen Stage gik i seng, men han sov i hvert fald ikke tiden væk, da han fik 17 børn, godt nok med 2 koner, men alligevel. Det skulle dog vise sig, at ingen af den store børneflok kom til at overtage gården, som han solgte i 1928, men forinden havde Stage skilt 9 ha. fra, hvor han opførte et mindre landbrug, Arnely, og bosatte sig der, dog kun i få år, hvorefter han solgte til Helga og Karl Lund Hansen. Jørgen Sørensen Stage blev den sidste af mange Stager på Arneholmsgård, som for øvrigt på et tidspunkt blev forkortet til Arnholm, som den hedder i dag. Den nye ejer af Arnholm blev landmand Gunnar Hansen fra Mullerup i Flødstrup sogn og hustru Kirstine, der var fra Ullerup i Sønderjylland. Gunnar Hansen havde lært landbrug både herhjemme og i udlandet bl. a. i England, og da han stammede fra en gård med en fin kvægbesætning, var det naturligt at videreføre dette på Arnholm, altså drive et almindeligt landbrug. Dette blev dog kun for en kort tid, da han ret hurtigt fandt ud af, at gårdens jord var af yderst forskellig beskaffenhed, hvor noget var udmærket landbrugsjord og andet slet ikke. Hvad gør man så? Jo man bruger jorden til det, den er velegnet til og dette blev faktisk starten på et lidt udsædvanligt landbrug. Gunnar Hansen var en meget fremsynet landmand, bl. a. havde planteavl hans store interesse. Den lette jord blev brugt til kartoffelavl, især tidlig kartofler og til noget, der ikke var almindeligt den gang, nemlig asparges, og han var med til at starte aspargesafdelingen på GASA i Odense først i 1930. I årene derefter blev bedriften udvidet med frugtavl, især æbler, som bestod af både gamle og nye sorter, og forskellige former for frøavl kom også ind i billedet. Alle disse aktiviteter udover landbruget krævede selvfølgelig mange hænder i de forskellige sæsoner, hvilket kom en pæn del både kvinder og mænd på Horne Land til gode. På grund af det lidt specielle landbrug blev Gunnar Hansen godt kendt indenfor disse kredse. I 1930/40`erne havde Arnholm landvæsenselever. Det var unge mennesker, måske kommende landmænd, der skulle lære praktik i at passe husdyr og markbrug med videre og især dette med videre kunne Arnholm tilbyde. Umiddelbart efter Krigen skete der det, vi nok i dag husker Arnholm mest for. Gunnar Hansen var i forbindelse med nogle af de store Stigegartnere, der så en fremtid i løgdrift, især tulipanløg. Denne ide tog han med hjem og gik i gang. De bedst egnede områder på markerne blev udvalgt, og forarbejdet. Fremstilling af tulipanløg er slet ikke så enkelt. I efteråret skal løgene sættes, hvilket foregik med håndkraft, og ”sætterne skulle huske at vende den rigtige ende på løgene op. Sidst i 50`erne blev det dog maskiner, der overtog dette, og de vendte løgene, som de havde lyst til, så blev de dækket med halm, der blev fjernet, når vinteren var omme. I foråret står tulipanerne i blomst. Mange på Horne Land skulle lige forbi Arnholm for at beundre de smukke marker, men man skulle skynde sig, for glæden var kort. Efter en 2-3 uger når man havde set tulipanhovederne havde den farve, de skulle have, blev de pillet af, så skulle de afgro, stilkene fjernes og ellers holdes rene til optagning omkring 1, juli, hvor mange store skolebørn brugte en del af sommerferien til at samle løg på Arnholm. Det var et fint feriejob, man blev behandlet godt derude og kunne tjene en pæn lommeskilling, men kom skam ikke sovende til den. Så blev løgene kørt hjem til rensning, tørring og sortering samt opbevaring til ca. 1. september, hvor de skulle pakkes, og dette var også et kapitel for sig selv, der holdt en del hænder i gang. Løgene skulle i poser med 250 stk. i hver, og det var hverken 249 eller 251. I stedet for at skulle stå og tælle til 250 havde man et ganske snedigt system. Man tog to løg i den ene hånd og tre i den anden, og skulle så kun tælle til 50, og det virkede fint, og gik rimeligt hurtigt, og så var løgposerne klar til salg, fortrinsvis til gartnerier over hele landet. Private kunne ikke købe tulipanløg, men medhjælperne fik lov til at samle de få ”glemte” løg på markerne, så i foråret står der stadig flotte tulipaner, der stammer fra den tid, i nogle haver på Horne Land. Tulipaner findes i mange forskellige sorter. En af de populære på Arnholm var den gode gamle Apeldoorn, men der var også forskellige andre. Løgdriften omfattede også påskeliljer samt spiseløg. Udover de mange aktiviteter havde gården også kornavl på markerne. Kvægbesætningen var dog forsvundet i 1953, men alligevel var bedriften ret omfattende, og da Gunnar Hansen nærmede sig de 60 år, søgte han i 1958 en medhjælper. Hans Kruse, der stammede fra Langeland, havde arbejdet på forskellige gårde på Assensegnen, søgte og fik stillingen og blev ansat med kost og logi. Gunnar og Hans gik godt i spænd sammen og Hans blev stille og roligt højre hånd, som man siger, på gården, så da Gunnar Hansen gik bort i 1972, var det nærliggende, at han kørte det hele videre for enken. 4 år senere, i 1976, overtog Inger og Hans Kruse Arnholm. Kirstine kom på Præstekærgård, men kun kort tid, da hun døde samme år. Hans Kruse kørte stort set Arnholm videre på samme måde som hidtil. Nogle ændringer blev selvfølgelig foretaget og i takt med tiden kom mere moderne maskineri. Løg avl var i tresserne og halvfjerdserne en god forretning, men ligesom alt andet, voksede konkurrencen fra udlandet, især Holland. Vi husker de flotte farvestrålende kataloger derfra. Dette sammen med, at sæsonarbejderne også blev sværere at finde, gjorde, at Hans i midten af firserne droslede Arnholm ned til spiseløg og kornavl, og således frem til 1996, hvor sønnen, Jørgen overtager det hele, og Hans flytter ind i Arnhøj. Der er stadig løg på Arnholm i dag. Jørgen producerer spiseløg samt havefrø på en del af jorden. Resten bliver brugt til kornavl, men de flotte tulipanmarker må vi tænke os til.

Arneholmsgård/Arneholm/Arnholm af Martin Kej

Arneholmsgård/Arneholm/Arnholm

Vi er helt tilbage til omkring år 1800, hvor sognets gårde, før udflytningen, lå mere eller mindre klumpet sammen i Horne by. Det var også før, den nuværende vej (A8) mellem Bøjden og Faaborg blev lavet. For at følge mig i min forklaring skal du forestille dig, du står ved kirkens P plads, og der, hvor Søren Lundsvej rammer Kirkevej, gik den lige ud og kom ud omkring Hvedholm. Det var den gamle landevej til Faaborg. På det første stykke af den vej, tæt på kirken, lå fem gårde, tre til højre og to til venstre på et stykke jord, der blev kaldt jordemodermarken. Den sidste på venstre hånd, altså længst mod øst, var matr.nr. 54 a, Arneholmsgård, som Rasmus Stage havde i fæste. De gamle papirer viser, at flere generationer af Stage familien har haft gården, så derfor kaldte folk vejen for Stagestræde.

Efter udflytningen omkring 1820 kom Arneholmsgård til at ligge på nu Hornelandevej 124. Den blev i 1916 købt fri af grevskabet på Hvedholm af forpagter/fæstebonde Jørgen Sørensen Stage, der åbenbart var en driftig landmand. Da den nærliggende Egensbjerggård brændte den 8. januar 1919, købte han ca.10 ha. fra denne og lagde sammen med sit eget. I 1925 solgte han en parcel på 3,5 ha., til en datter og svigersøn, der opførte bygninger og drivhuse og anlagde gartneriet Arnhøj.

Jeg ved ikke, hvad tid, Jørgen Sørensen Stage gik i seng, men han sov i hvert fald ikke tiden væk, da han fik 17 børn, godt nok med 2 koner, men alligevel. Det skulle dog vise sig, at ingen af den store børneflok kom til at overtage gården, som han solgte i 1928, men forinden havde Stage skilt 9 ha. fra, hvor han opførte et mindre landbrug, Arnely, og bosatte sig der, dog kun i få år, hvorefter han solgte til Helga og Karl Lund Hansen.

Jørgen Sørensen Stage blev den sidste af mange Stager på Arneholmsgård, som for øvrigt på et tidspunkt blev forkortet til Arnholm, som den hedder i dag. Den nye ejer af Arnholm blev landmand Gunnar Hansen fra Mullerup i Flødstrup sogn og hustru Kirstine, der var fra Ullerup i Sønderjylland. Gunnar Hansen havde lært landbrug både herhjemme og i udlandet bl. a. i England, og da han stammede fra en gård med en fin kvægbesætning, var det naturligt at videreføre dette på Arnholm, altså drive et almindeligt landbrug. Dette blev dog kun for en kort tid, da han ret hurtigt fandt ud af, at gårdens jord var af yderst forskellig beskaffenhed, hvor noget var udmærket landbrugsjord og andet slet ikke. Hvad gør man så? Jo man bruger jorden til det, den er velegnet til og dette blev faktisk starten på et lidt udsædvanligt landbrug. Gunnar Hansen var en meget fremsynet landmand, bl. a. havde planteavl hans store interesse. Den lette jord blev brugt til kartoffelavl, især tidlig kartofler og til noget, der ikke var almindeligt den gang, nemlig asparges, og han var med til at starte aspargesafdelingen på GASA i Odense først i 1930. I årene derefter blev bedriften udvidet med frugtavl, især æbler, som bestod af både gamle og nye sorter, og forskellige former for frøavl kom også ind i billedet. Alle disse aktiviteter udover landbruget krævede selvfølgelig mange hænder i de forskellige sæsoner, hvilket kom en pæn del både kvinder og mænd på Horne Land til gode.

På grund af det lidt specielle landbrug blev Gunnar Hansen godt kendt indenfor disse kredse. I 1930/40`erne havde Arnholm landvæsenselever. Det var unge mennesker, måske kommende landmænd, der skulle lære praktik i at passe husdyr og markbrug med videre og især dette med videre kunne Arnholm tilbyde.

Umiddelbart efter Krigen skete der det, vi nok i dag husker Arnholm mest for. Gunnar Hansen var i forbindelse med nogle af de store Stigegartnere, der så en fremtid i løgdrift, især tulipanløg. Denne ide tog han med hjem og gik i gang. De bedst egnede områder på markerne blev udvalgt, og forarbejdet. Fremstilling af tulipanløg er slet ikke så enkelt. I efteråret skal løgene sættes, hvilket foregik med håndkraft, og ”sætterne skulle huske at vende den rigtige ende på løgene op. Sidst i 50`erne blev det dog maskiner, der overtog dette, og de vendte løgene, som de havde lyst til, så blev de dækket med halm, der blev fjernet, når vinteren var omme. I foråret står tulipanerne i blomst.

Mange på Horne Land skulle lige forbi Arnholm for at beundre de smukke marker, men man skulle skynde sig, for glæden var kort. Efter en 2-3 uger når man havde set tulipanhovederne havde den farve, de skulle have, blev de pillet af, så skulle de afgro, stilkene fjernes og ellers holdes rene til optagning omkring 1, juli, hvor mange store skolebørn brugte en del af sommerferien til at samle løg på Arnholm. Det var et fint feriejob, man blev behandlet godt derude og kunne tjene en pæn lommeskilling, men kom skam ikke sovende til den. Så blev løgene kørt hjem til rensning, tørring og sortering samt opbevaring til ca. 1. september, hvor de skulle pakkes, og dette var også et kapitel for sig selv, der holdt en del hænder i gang. Løgene skulle i poser med 250 stk. i hver, og det var hverken 249 eller 251. I stedet for at skulle stå og tælle til 250 havde man et ganske snedigt system. Man tog to løg i den ene hånd og tre i den anden, og skulle så kun tælle til 50, og det virkede fint, og gik rimeligt hurtigt, og så var løgposerne klar til salg, fortrinsvis til gartnerier over hele landet. Private kunne ikke købe tulipanløg, men medhjælperne fik lov til at samle de få ”glemte” løg på markerne, så i foråret står der stadig flotte tulipaner, der stammer fra den tid, i nogle haver på Horne Land. Tulipaner findes i mange forskellige sorter. En af de populære på Arnholm var den gode gamle Apeldoorn, men der var også forskellige andre. Løgdriften omfattede også påskeliljer samt spiseløg.

Udover de mange aktiviteter havde gården også kornavl på markerne. Kvægbesætningen var dog forsvundet i 1953, men alligevel var bedriften ret omfattende, og da Gunnar Hansen nærmede sig de 60 år, søgte han i 1958 en medhjælper. Hans Kruse, der stammede fra Langeland, havde arbejdet på forskellige gårde på Assensegnen, søgte og fik stillingen og blev ansat med kost og logi. Gunnar og Hans gik godt i spænd sammen og Hans blev stille og roligt højre hånd, som man siger, på gården, så da Gunnar Hansen gik bort i 1972, var det nærliggende, at han kørte det hele videre for enken. 4 år senere, i 1976, overtog Inger og Hans Kruse Arnholm. Kirstine kom på Præstekærgård, men kun kort tid, da hun døde samme år.

Hans Kruse kørte stort set Arnholm videre på samme måde som hidtil. Nogle ændringer blev selvfølgelig foretaget og i takt med tiden kom mere moderne maskineri. Løg avl var i tresserne og halvfjerdserne en god forretning, men ligesom alt andet, voksede konkurrencen fra udlandet, især Holland. Vi husker de flotte farvestrålende kataloger derfra. Dette sammen med, at sæsonarbejderne også blev sværere at finde, gjorde, at Hans i midten af firserne droslede Arnholm ned til spiseløg og kornavl, og således frem til 1996, hvor sønnen, Jørgen overtager det hele, og Hans flytter ind i Arnhøj. Der er stadig løg på Arnholm i dag. Jørgen producerer spiseløg samt havefrø på en del af jorden. Resten bliver brugt til kornavl, men de flotte tulipanmarker må vi tænke os til.

Kilder

Beskrivelse	Side	Kvalitet	Information	Bevis
Web side	https://hornelandsfolkemindesamling.dk/horne-land-foer-og-nu-2/arneholmsgaardarneholmarnholm/	Ved ikke	Sekundær	Indirekte