HHAndersen Family Web Site

Død

Død

Person Lars Pedersen Dyrskjøt
Dato 18.01.1644
Sted Skansen Nørresundby

Kilder

Beskrivelse Side Kvalitet Information Bevis
Web side https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwjBo8WQhqr4AhUQAhAIHbMaBpMQtwJ6BAgCEAI&url=https%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3DCDHpHsj4Byg&usg=AOvVaw1vjNnaYzpEHMThCNjh4kUP Ved ikke Ved ikke Ved ikke
Web side https://www.gravsted.dk/person.php?navn=larsdyrskjoet Ved ikke Ved ikke Ved ikke

Notater

Mindesten for Lars Dyrskjøt I Skanseparken øverst oppe i Nørresundby er rejst en bauta for én frihedskæmper blandt mange, der op igennem tiden har kæmpet på dette sted. Hans navn var Lars Dyrskjøt, en 84 årig bonde fra Aaraad i Ørum. Han var de vendsysselske bønders fører og samlede her vendelboerne for at hindre svenskerne i at gå over fjorden, og her i dette område gav han sit liv. Det var d. 18. januar 1644. Den svenske general Wrangel og hans tropper lå ved Aalborg slot. Fjorden var frosset til og man ventede deres overgang hvert øjeblik. Endnu før daggry blev Lars Dyrskjøt hentet på Aagaard af nogle bønder. Han græd, da han tog afsked med sin hustru. Det var som om han var klar over, at han ikke skulle vende tilbage. Kort efter at Lars Dyrskjøt var nået til Nørresundby, begyndte svenskerne overgangen. Først satte rytterne over fjorden i fuld fart. Bagefter fulgte fodfolket. De vendsysselske bønder kunne ikke stå for modstanden og måtte trække sig tilbage. Lars Dyrskjøt lagde sig ind i en have, hvorfra han skød tre svenskere, men så stormede en anden svensker ind på ham: - Vil du have pardon? Råbte han. –Nej, svarede Dyrskjøt og ladede sin bøsse. Det gik så hurtigt, at han fik en finger slået af. I samme øjeblik blev han skudt af svenskeren. Lars Dyrskjøt var den slags dansker, som vi kender som frihedskæmper fra andre krige. Det er på grund af hans ukuelige sind, han mindes og derfor blev der d. 5. maj 1950 rejst en bauta for ham på det sted, hvor han så ned over fjorden mod fjenden på den anden side. Bautaen, som skal minde om fortidens mod og bedrifter, har følgende indskrift af Hans Poulsen: Lars Dyrskjøt, f. 1560; faldt ved Nørresundby d. 18. Januar 1644. I svare Landsens Nød / Da Spær og Skanse brast / Stod her Lars Dyrskjøt fast / og fandt sin Død. Som Fjordens Vand vil Tiden rinde/ Men fast i Sten staar god Mands Minde. Rejst af Sundby-Folk og Historisk Samfund 1950. Skanseparken, Skansen, Skanseanlægget, Wallensteins Skanse, Clements Skanse er nogle af de navne som park- og fæstningsanlægget har fået igennem tiderne. Parken er på ca. 4,5 ha. Området er offentligt parkområde med bl.a. staudehave og en spændende naturlegeplads. Op igennem tiderne er folk strømmet hertil for at nyde de mange arrangementer der foregik her. Grundlovsmøder, skydekonkurrencer, festarrangementer, tivoli, skøjtebane m.m., og ikke mindst udsigten til fjorden når man ville se solnedgangen, eller solopgangen pinsemorgen. Udsigten mod Aalborg er jo også fantastisk og mod vest limfjordsøen Egholm. I klart vejr kan man længere mod vest se Nibe og toppen af Aggersundbroen. Selve skanseanlægget syner ikke af meget i dag, eftersom det blev tilplantet i 1860’erne. Skansen blev anlagt med udgangspunkt i Sundby Bjerg (Sukkertoppen), som var byens højeste punkt (51 m) og derfor havde en militærstrategisk betydning, hvorfor den tyske feltherre Albert von Wallensteins tropper forskansede sig deroppe under den tyske kejsers besættelse af Jylland. Senest i forbindelse med 2. verdenskrig blev anlægget taget i anvendelse til krigsformål. Skanseparken er i dag et multifunktionelt grønt område med vigtige udsigtspunkter og det stjerneformede Skanseanlæg og bunkeranlæget bringer minder om områdets krigshistorie. Skanseanlæget er fredet.