Melodi: Elefantens vuggevise

Johnna var ung og hun gik i byen

der mødte hun Henrik fra Fyn.

Fra hjemmet hun flyttet, farvel Nørupvej

Rødovre slut med dig.

Førhen hed hun Brusvang, og så blev hun gift

i kjole og hvide sko.

De valgte Karise og byen var go’

Fru Andersen på Nørrebro

På arbejde gik hun i mange år,

en glødende telefonist.

Hun kom vidt omkring i mange byer

på geografi har hun styr.

Når nat bliver til dag og dag bliver til nat,

så sidder vor Johnna og ringer

hun arbejder mest når folk går til ro

Fru Andersen på Nørrebro

Der gik nogle år, så måtte det ske.

De fik sig en dreng kan vi se.

Hans-Henrik blev elsket og plejet af mor,

sikke som børn de dog gror.

Han kravler og går og falder og slår

sig kommer måske til skade.

Nu skal han i seng, så vi kan få ro

Fru Andersen på Nørrebro

Så gik det igen på må og få,

nu måtte de have en pige.

Susanne blev elsket og plejet af mor,

og hedder så nu Karoline

Hun kravler og går og falder og slår

sig kommer måske til skade.

Før var der en og så blev de to.

Fru Andersen på Nørrebro

Når huset skal males og græsset skal slåes,

så ringer du gerne til Allan.

Han kommer så gerne og hører din bøn

sikke en svigersøn.

Din datter blev gift i skoven med stil,

og så fik de Aske-Emil.

Tit han dig besøger så du ej får ro

Fru Andersen på Nørrebro

Med Berit på landet det er du så tit,

så gerne du overnatter.

Så spiser i lidt og ser jer en film,

dig og din svigerdatter.

Din søn var i banken og fandt sig en viv

og Maja Anine fik liv.

I hygger og tumler og taber en sko

Fru Andersen på Nørrebro

Vi synes du er så hjælpsom og glad,

Selvom det begyndte at kokse

Din sygdom forsvandt med håb og med tro,

Håret begyndte at vokse.

Du giver så meget og tager så lidt

og hvad får du ud af det.

Vi elsker dig – det kan du tro

Fru Andersen på Nørrebro